Fortsæt til indhold

Star Wars og Iqbal på plakaten

Arkiv
Arkiv

“Star Wars VII - The Force Awakens” har danmarkspremiere på onsdag den 16. december. Filmen vises i 2D og 3D. Forventninger er tårnhøje til de næste film i Star Wars universet! Med J.J. Abrams bag roret burde vi alle være fortrøstningsfulde og regne med en hæsblæsende fortsættelse af den episke serie. Næste film på plakaten er “Iqbal og den hemmelige opskrift” der har danmarkspremiere på torsdag den 17. december. Den 13-årige Iqbal er en charmerende, fantasifuld og sjov dreng, hvilket ifølge hans far slet ikke er nok, hvis man skal blive til noget i verden. Men da Iqbal sammen med sin jævnaldrende veninde, Sille, og lillebroren, Tariq ved et uheld kommer til at sprænge deres skole i luften, er hans far dog det mindste problem. De to forbrydere, Æselmand og Svinet, vil nemlig have fat i opskriften på det tilfældigt hjemmebryggede sprængstof og sprænge Tivoli i luften. Tariq kan ikke præcist huske opskriften, så forbryderne kidnapper den nuttede lillebror Dindua. Jagten går nu ind for at befri Dindua og redde Tivoli - og det kræver samarbejde, mod og ikke mindst en masse fantasifulde idéer, som Iqbal er ekspert i at levere.