Frivillige ”kokke” hjælper mænd videre
FORA tilbyder nu madkurser for enkemænd i Hvidovre - starter hold i det nye år
Det har Fora fundet et svar på. Inspireret af kurset Mad for Enkemænd, lavet i samarbejde med Gladsaxe Kommune, forberedes et tilsvarende madlavningshold forbeholdt enkemænd i Hvidovre, hvor mænd kan lære at lave hverdagsmad sammen med ligesindede. - Vi ved, at det føles trygt at være på hold med andre i samme situation. Samtidig opstår der megen hygge og netværk over madgryderne, siger Inge Lindqvist, som er Foras skoleleder. - Det er vigtigt for os, at madunderviserne er frivillige, som har valgt netop denne opgave. Man skal kunne lide at lave mad – og kunne lide mennesker. De frivillige skaber den sociale kerne på holdet, så alle føler sig velkomne. For at skabe det bedste kursustilbud, har Fora Hvidovre derfor indgået et samarbejde med Hvidovre kommune om at finde mændene i målgruppen og være behjælpelig med lokaler. - Vi er meget glade for samarbejdet, siger Inge Lindqvist og fortsætter; - Og vi er sikre på, at vi sammen kan nå længere ud med det gode tilbud. Kurset begynder først i det nye år, og deltagerne betaler selv for madvarerne. Har du fået lyst til at blive frivillig “kok”? Eller at deltage på et kursus? Kontakt Inge Lindqvist, hos FORA på 51 40 88 73 eller il@fora.dk