Beboer stjal og indtog medicin
En 23-årig beboer på Elbæk Højskole måtte mandag hentes af ambulance for medicinforgiftning
Arkiv
En 23-årig mandlig beboer på Bo- Og Aktivitetscentret Elbæk Højskole i Elbæk måtte mandag eftermiddag klokken 15.38 hentes af en ambulance for medicinforgiftning.
Det skete, efter at manden var smuttet ind på et ulåst kontor, hvorfra han brød ind i et medicinskab og stjal medicin, som han efterfølgende indtog.
Den 23-årige mand lod sig frivilligt blive kørt af ambulancen til behandling for medicinforgiftningen på Horsens Sygehus. Det oplyser Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti, som ikke kender omfanget af medicinforgiftningens alvor.