Ny æra i Hvidovre Svømmeklub
Hvidovre Svømmeklub nærmer sig de 1.600 og forventer omkring 2.000 på sigt
- I talende stund 1.592, oplyser sportschef Casper Skov. Vi tror på, vi inden alt for mange år kan ramme 2.000 medlemmer, og dermed danne grubund for at lære hele Hvidovre at svømme helt fra baby svømning til pensionister. I sæsonen 2015/2016 er der påbegyndt et kæmpe uddannelsesprojekt for svømmeklubbens trænere, således at vi skaber større kontinuitet og retning i undervisningen. Dermed kan vi give Hvidovres borgere endnu bedre kvalitet i undervisningen. Dette initiativ er et dynamisk projekt, og kommer til at være en fast del af vores uddannelsesprogram for vores trænere...
Konkurrenceafdelingen
- For at skabe endnu større kvalitet i konkurrenceafdelingen, og forhåbentlig bringe Hvidovre svømmeklub til nye højder inden for elitesvømning, har man ansat den meget erfarne Gunnar Wismar. Effekten af denne ansættelse begynder allerede at vise sine tydelige tegn, og ikke engang halvvejs inden i sæsonen er der allerede væltet mange klubrekorder, Hvidovre svømmere har deltaget i A-finaler til Danske kortbane mesterskaber, og Hvidovre er rykket op i svømningens 2. division til det netop overstået danske holdmesterskaber. Netop danske holdmesterskaber er et simpelt pejlemærke i svømmeklubber, og Hvidovre havde endda nok point til at være rykket op i svømningens 1. division! I konkurrenceafdelingen har vi igangsat en masse nye initiativer, som skal sikre mere stabilitet og fastholdelse af vores konkurrencesvømmere. Vi holdt blandt andet audition i slutningen af september, som gjorde at konkurrenceafdelingen nu består af 120 svømmere!
Nye muligheder
- Hvidovre svømmeklubs faste trænings- og undervisningssteder er en kæmpe faktor for, at vi kan lykkes i Hvidovre svømmeklub både i svømmeskole og i konkurrenceafdelingen. Avedøre idrætscenter og Langhøjskolen har åbnet op for nogle helt nye muligheder. Langhøjskolen har været en kæmpe medspiller i forhold til at afholde forskellige uddannelsesarrangementer, samt har givet mulighed for træning til vores årgangssvømmere. Samtidig har vi fået mulighed for, at åbne op for endnu mere undervisning i vores svømmeskole. Avedøre idrætscenter åbner op for nogle rammer omkring morgentræning samt styrketræning, som gør at vores elitesvømmere bedre kan få hverdagen til at fungere. Uden både Friheden, Langhøj og Avedøre ville alt dette aldrig kunne lade sig gøre...