Nytårsdøgnet er årets mest brandfarlige
Brandvæsnet rykker ud til 16 gange så mange ildebrande i løbet af nytårsdøgnet
Nytårsdøgnet er årets mest brandfarlige dato. Ifølge tal fra Beredskabsstyrelsen rykker brandvæsnet ud til 16 gange så mange ildebrande i løbet af nytårsdøgnet som på et normalt gennemsnitsdøgn.
Helt konkret er brandfolkene rykket ud til over 300 brande i bygninger og containere i løbet af nytårsdøgnet i løbet af perioden 2007-2014. Nytårsdøgnet er defineret som tidsrummet fra kl. 12.00 den 31. december til kl. 12.00 den 1. januar.
Sådan undgås brande
Beredskabsstyrelsen råder derfor til, at man tager følgende forholdsregler for at undgå brande nytårsaften:
Sikre at der er låg på affaldscontainere og fælles affaldsspande, og sikre at de er placeret i god afstand fra bygninger
Rydde op i carporten og luk porten til garagen, så vildfarne raketter ikke kan få fat i tørt haveaffald, pap og skrald.
Overhold sikkerhedsafstanden der står på fyrværkeriet.
På et normalt gennemsnitsdøgn rykker landets brandvæsner ud til 20 ildebrande, viser statistikken.
Man kan også finde gode råd til brug af fyrværkeri på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.