Gerningsmænd forsøgte at begå indbrud i kontor
Natalie Stratigos
Ukendte gerningsmænd forsøgte natten til torsdag den 24. december at bryde ind i et kontor på Pakhustorvet i Kolding ved at kaste en sten gennem en terrassedør.
"Vi var hurtigt fremme på stedet, så tyvene har formentlig hørt, at vi kom og er spænet væk. I hvert fald lykkedes det dem ikke at komme ind," fortæller Verner Petersen fra Kolding Lokalpoliti.