Fortsæt til indhold

Nisse-ræs i Varde by

Store dele af Varde blev lørdag indtaget af levende nisser

Arkiv
Kim Schou

Mon ikke der var en borger eller to, der ikke helt var klar over, om de havde fået nattens alkohol helt ud af blodet, da de lørdag fik øje på de mange løbere i byens gader.

Ikke alene er der 300 nisser på byens tage, men var de nu også blevet levende?
Nej, der var ikke noget galt med folk syn, det var derimod Varde NisseTri's tredje afvikling af NisseTri der var i gang.

Derfor var Varde Fritidscenter fyldt med atletiske nissemænd- og piger.
Denne lørdag kunne alle sporty julenisser nemlig udfordre sig selv, da det årlig ”nisse-tri” og ”nisse-bia” med start fra Varde Fritidscenter blev afholdt.

Mange discipliner

Der var masser af discipliner for deltagerne.

NisseTri er en juletriatlon bestående af 300 meter svømning, 15 km cykling og tre kilometer løb, mens nisse-bia er en biatlon, der kombinerer løb og skydning gennem i alt tre runder.

Hver runde indledes med 1.200 meter løb efterfulgt af fem skud med et specielt våben, der ”skyder” med radiobølger.

Endelig var der også mulighed for, som noget nyt, at deltage i fem kilometer ”walk and talk” gennem Varde by.

Uanset hvad, så var dresscoden ens: Nissehue og nissedragt – og selvfølgelig cykelhjelm til cyklisterne.

150 deltagere var med i årets løb.

Første disciplin var svømning
Cykling var blandt disciplinerne
Jette Højberg Oskarson varmede alle nisser godt og grundigt op
Sara Bonde Christensen og Stine Rahbæk Jensen solgte småkager i den gode sags tjeneste
Starten er gået