"Vi er hvor vi skal være"
SønderjyskEs træner, Dan Ceman, var tilfreds med sine spillere efter dobbeltsejren i 'Nytårsbraget'
Af Peter Rasmussen
"I går kæmpede vi os til en sejr. I dag fortjente vi den."
Det var en tilfreds SønderjyskE-træner, Dan Ceman, der gjorde status til klubben hjemmeside efter andetdagsgildet, som bød på god og intens ishockey. Kulissen var da også i orden. Flere end 4600 hockeyglade sjæle var på plads i SE Arena. Det er sæsonrekord i dansk ishockey.
Og uanset om de var til gul eller lyseblå ishockey, så fik de - igen på andendagen - en dejlig fight. De fleste var rigtig godt tilpas med udfaldet og kunne fortsætte festen efter slutsignalet.
"Nu er vi der hvor vi skal være. Det er jeg både glad for og tilfreds med," sagde cheftræneren.