Fortsæt til indhold

Giv dit juletræ til aberne

Chimpanserne i Odense Zoo mangler noget at lege med

Arkiv
Danni Paulsen

Skal man tro sangen, så varer julen lige til påsken, men de fleste danskere har det nu med at fjerne juletræerne, så snart gaverne er pakket op, pynten er fjernet, og træet begynder at drysse.
Ofte bliver træet smidt til storskrald eller på genbrugsstationen, men i stedet for at smide det ud, kan du vælge at give en forsinket julegave til dyrene i Odense Zoo.
3. januar tager Odense Zoo glædeligt imod dit aflagte juletræ, som vil blive brugt til forskellige formål.
Blandt andet er chimpanserne vilde med træerne, som de bruger meget tid på at undersøge og lege med.
Derudover vil nogle af de mange træer, som Odense Zoo plejer at modtage efter jul, blive hugget til flis og strøet ud hos dyrene.
Der kan kun afleveres et enkelt træ per gæst, da man de seneste par år har oplevet overvældende interesse og modtaget mellem 1.500 og 2.000 juletræer.