Fortsæt til indhold

Multiarenaen sætter en stopper for Xtreme Mandehørm i Aabenraa

Mændene har fået sidste omgang i mudderet i Aabenraa

Arkiv
Arkiv

I 2015 var det femte gang Xtreme Mandehørm blev løbet i Aabenraa. Xtreme Mandehørm var været en ubetinget succes, løbet har været udsolgt og deltagerevalueringerne har placeret løbet i Aabenraa helt i top. Alligevel er det nu slut for det populære løb i Aabenraa.
Byggeriet af den nye Multiarena vil nemlig være så omfattende, at det vil være vanskeligt at afholde Xtreme Mandehørm efter det koncept som har været så stor en succes. Alternative muligheder for at holde løbet har været drøftet, men er alle blevet forkastet.
Uanset hvilken mulighed der vælges, vil det nemlig betyde væsentlige ændringer i det koncept, som har været en succes gennem de sidste fem år, med risiko for, at deltagerne vender tommelfingeren nedad.
“Det har været en svær beslutning at træffe, men hellere stoppe mens legen er god end at eksperimentere med løbet,” lyder det fra arrangørerne i en pressemeddelelse. Derfor er det besluttet at løbet i 2015 blev den sidste udgave af Xtreme Mandehørm i Aabenraa.