Røvere stjal Mercedes fra 73-årig
?Tirsdag kort før middagstid modtog politiet anmeldelse om røveri på Gammel Søllerupvej, hvor en 73-årig kvinde var hos lægen. En gerningsmand stjal nøgler til forurettedes bil fra en taske i lægekonsultationen, og forurettede løb efter manden. Ved forurettedes bil – en hvid Mercedes personbil, AE 69450, forsøgte forurettede at få fat i nøglerne, men hun blev slået væk af gerningsmanden. Sammen med endnu en gerningsmand kørte bilen væk med de to i retning mod Køge. Politiets efterforsker nu sagen.
Et lignende forhold fandt sted klokken 11, hvor ligeledes to personer forsøgte at få nøglerne fra en kvinde ved Brugsen på Billesborgvej. De smed imidlertid nøglerne fra sig, da forurettede råbte op. Politiet kan ikke med sikkerhed sige, om der er sammenhæng mellem episoderne, men det undersøges nu nærmere.
- Vi er meget interesserede i at få henvendelser fra vidner eller andre, der har set noget i relation til sagerne. Ring til os på 114, lyder opfordringen fra politiet.