Fortsæt til indhold

Borgerinitiativ fører til friplejehjem

Arkiv
Bent Larsen

For fire år siden mødtes indbyggerne i den lille by Sall mellem Hammel og Thorsø i forsamlingshuset for at drøfte deres bys fremtid.
Alle var de enige om, at noget skulle der ske, hvis ordet 'landsbydød' ikke skulle komme snigende.
I stedet for at lægge sig ned og vente på, at alt i byen lukkede, besluttede de sig dengang for at oprette et friplejehjem.
Det plejehjem er nu ved at blive bygget mellem byens skole og børnehaven. Navnet er 'Sall Friplejehjem', som åbner i august næste år.