Fortsæt til indhold

Tropegården er solgt

Den lille dyreklinik har købt Tropegården

Arkiv
Arkiv

"Det er med både vemod og glæde at vi sælger vores butik "Tropegården".
Således lyder det i en pressemeddelelse fra Ulla og Holden, der nu har solgt deres forretning Tropegården.
"Det er dog mest med glæde, for vi har solgt Tropegården til et par velkvalificerede piger. De har sørget for at få en uddannet dyrepasser til at varetage den daglige drift, men vil, når de kan, være at træffe i butikken," lyder det fra de to.
De nye ejere er nu Den lille Dyreklinik i Tistrup, hvilket vil sige dyrlæge Laura Rønnow og veterinær ernærings terapeut Maj-Britt Kring.
"Handlen er gået meget hurtigt, og derfor vil vi fortsat være at træffe i butikken, fordi de nye ejere længe før denne beslutning har tilmeldt sig internationale kurser for at dygtiggøre sig. Selvfølgelig vil vi hjælpe de nye ejere i opstartsperioden, men vi vil sige goddag og farvel lørdag den 19. december, hvor vi sammen med de nye ejere holder åbent til kl. 16.00. Her byder vi på kaffe og kage, ligesom vi glæder os over, at der stadigvæk er en 'rigtig' dyrehandel i Varde fremover."