Efterlod tyvekoster hos naboen
Anette Gundlach
En tyv var på togt i Dommervænget i weekenden. Han havde endda så travlt med at stjæle, at han glemte et stjålet kamera hos naboen. Først brød han ind i et af husene via havedøren. Han endevendte alle rum fra den ene ende til den anden. Her stjal han et kamera, kontanter og smykker. Lige efter smuttede han ind til naboen. Denne gang aflistede han et vindue for at komme ind. Han stjal 2.000 kroner i mønter, som var i to sparegrise i huset. Han efterlod naboens kamera på stedet.