Midtbyplaner udstilles i ByRummet
Bent Larsen
På Torvet i Grenaa, dør om dør med Turistbureauet, udstiller Norddjurs Kommune i ByRummet plancher om områdefornyelsen i Grenaa midtby.
ByRummet har samme åbningstider som Turistbureauet.
Netop nu er vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen "Den attraktive midtby" udstillet. På de udstillede plancher kan man se illustrationer af de ideer til omdannelse af midtbyens torve og pladser, som arkitektfirmaet Schønherr nu skal arbejde videre med.
I ByRummet er der også information om den samlede områdefornyelse.