Brask skriver i sin nye bog
Lars-Christian Brask, der netop har udgivet en ny bog med titlen 'Vilje til forandring', signerer den lørdag hos Flensborgs Boghandel, klokken 11-12. Erhvervsmanden har haft en stor karriere i Storbritannien og arbejder nu som bestyrelses-medlem i en række danske selskaber, samtidig med at han repræsenterer Venstre i Roskilde Byråd, På omslaget til sin bog siger han: - Lad os samles om at gøre Danmark til en grøn supermagt med et 100 procent økologisk landbrug. Lad os sælge enestående grønne produkter og skabe enestående grøn læring, som vi kan formidle og sælge erfaring på baggrund af. Han kalder sin bog 'en dannelsesrejse for en blå erhvervsmand' i mødet med 11 danskere, der har markante holdninger til, hvordan Danmark kan blive et sundt vækst-samfund. Blandt dem er også direktøren for Roskilde Festivalen, Henrik Rasmussen.