Multikulturel kvindeforening fylder rundt

I 1993 kom Parshank Saeed til Danmark fra den kurdiske del af Irak, og kun to år efter stiftede den energiske og initiativrige kvinde Multikulturel Kvindeforening i Odense. Foreningen kan dermed i år fejre 20 års-jubilæum.
“Da jeg kom til landet, var jeg klar over, at min største udfordring var at få lært sproget, for uden det kan man intet i et nyt land,” siger Parshank Saeed, som flygtede til Danmark sammen med sin lille datter, mens hendes mand først senere også kunne flygte til Danmark.

HCA på russisk

“Det var, mens Saddam Hussein var ved magten, så det var meget farligt at være i opposition til regeringen,” forklarer Parshank Saeed, som på det tidspunkt var chefredaktør for en kurdisk avis, som var i opposition til regeringen.
“Allerede dengang talte vi meget om den skandinaviske velfærdsmodel, som var baseret på demokrati og frihed, hvilket jo ikke var velset i Irak,” husker kvindeforeningens forkvinde, som studerede til journalist i Hvideruslands hovedstad, Minsk.
I den forbindelse havde hun også lært at læse og skrive russisk. “Det er fantastisk at læse russisk litteratur på originalsproget. Jeg læste også H.C. Andersens 'Pigen med svovlstikkerne', som jeg også havde læst, da jeg var barn, og som gjorde meget stort indtryk på mig. Og så er det da pudsigt, at jeg skulle ende i Odense,” griner hun.
“Da min mand og jeg første gang var med til valghandling på Odense Rådhus, blev vi meget rørt over at overvære demokratiet i praksis,” siger hun og bliver ved tanken så overvældet af følelser, at hun bryder i gråd, så interviewet må afbrydes for en kort bemærkning.
“Man må tænke på, at man som flygtning mister sine værdier. Man mister sine venner, sin familie og alt hvad man kender. Den forståelse må man have, når man arbejder med integration,” siger Parshank Saeed, som i cafeen Kulturhuset Stjerneskud på Klaregade kommer i kontakt med masser af kvinder, som lever uden tryghed, fordi de intet netværk har.

En hær af frivillige

“Dem prøver vi gøre klart, at de skal lære sproget og det danske samfund at kende. De danske kvinder er forbillederne, og vi bygger videre på de kampe, de har kæmpet gennem historien for at opnå deres rettigheder,” forklarer hun.
En hær af frivillige er med til at være kontaktpersoner for de kvinder, som henvender sig til foreningen.