Kolding er igen på ghetto-listen

Kolding har stadig to ghettoer. I hvert fald ifølge den såkaldte ghettoliste, som Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet hvert år udarbejder.
Antallet af ghettoer på landsplan er ellers faldet fra 31 i 2014 til 25 i år, men Skovparken og Munkebo figurerer stadig på listen og opfylder således tre ud af de fem kriterier, som ministeriet mener klassificerer en ghetto.
Munkebo røg ellers af listen i 2013, da kriterierne blev opdaterede, men sidste år var boligområdet tilbage i det knap så flatterende selskab, og det ærgrer Bent Jacobsen, som er formand for boligforeningen Lejerbo i Kolding, der driver boligområdet.
“Jamen, vi trækker lidt på smilebåndet over den liste, for hvad er det en almen boligforening er sat i verden for? Det er at tilbyde gode boliger til dem, som ikke har så meget, og det er jo ofte ufaglærte. I de almene boligforeninger kan vi jo ikke gøre noget ved, at samfundet har kørt på lavt blus i en del år. Når det gør det, så er det ofte de ufaglærte, der først ryger på overførselsindkomst, og det er en stor del af beboerne i Munkebo, men det er jo ikke fordi, vi har oplevet voldsomme episoder og været hærget af kriminalitet som i Vollsmose eller Mjølnerparken. Når man kommer i Munkebo, så er det altså ikke ghetto, man tænker på, men når man stiller tingene op i et regneark, kan man jo få alt muligt ud af det,” siger Bent Jacobsen.
Fra politisk side er der også misfornøjelse med Koldings placering på listen.
Det handler imidlertid langt mere om, at det skaber unødvendig modstand mod et boligområde fra omverdenen, når den pludselig får prædikatet “ghetto”. Det mener socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen.
“Jeg er helt imod, at man laver den slags lister. Jeg synes, man burde afskaffe dem. I kommunen laver vi jo selv opgørelser over, hvor stor arbejdsløsheden er, og i hvilke områder der er behov for en større indsats, men vi kommer ikke til at arbejde anderledes, fordi boligområderne kommer på en liste. Vi ved jo også godt, at når man som for eksempel flygtning er nødt til at søge ud mod de billigere boliger, så er det en udfordring, når der kommer en stor koncentration af etniciteter med en lav indkomst, der også står uden for arbejdsmarkedet. Det er også derfor, at vi har oprettet et jobcenter i Skovparken, som snart bliver udvidet fra fire til 12 ansatte,” siger Lis Ravn Ebbesen.
I Munkebo står 44,9 procent af beboerne uden for arbejdsmarkedet, mens tallet for Skovparken er 43,1 procent. Ghetto-kriteriet for dette punkt er mere end 40 procent. Antallet af beboere med ikke vestlig herkomst er 58,8 og 60,7 procent for henholdsvis Munkebo og Skovparken. Her er kriteriet mere end 50 procent.

Fra politisk side er der også misfornøjelse med Koldings placering på listen.
Det handler imidlertid langt mere om, at det skaber unødvendig modstand mod et boligområde fra omverdenen, når den pludselig får prædikatet “ghetto”. Det mener socialudvalgsformand Lis Ravn Ebbesen.
“Jeg er helt imod, at man laver den slags lister. Jeg synes, man burde afskaffe dem. I kommunen laver vi jo selv opgørelser over, hvor stor arbejdsløsheden er, og i hvilke områder der er behov for en større indsats, men vi kommer ikke til at arbejde anderledes, fordi boligområderne kommer på en liste. Vi ved jo også godt, at når man som for eksempel flygtning er nødt til at søge ud mod de billigere boliger, så er det en udfordring, når der kommer en stor koncentration af etniciteter med en lav indkomst, der også står uden for arbejdsmarkedet. Det er også derfor, at vi har oprettet et jobcenter i Skovparken, som snart bliver udvidet fra fire til 12 ansatte,” siger Lis Ravn Ebbesen.