Fortsæt til indhold

Fortsat mellem de allerbedste

Jasmin Fashoo og Mathilde Vangsgaard fra HIF’s U14 er blandt DBU’s udvalgte

Arkiv
sport@hvidovreavis.dk

Vejen til DBU’s U14-talentcenter går først gennem udvælgelse fra egen klub, hvor HIF havde udvalgt fire piger. Dernæst havde DBU to benhårde udvælgelsesrunder, hvor antallet af talentfulde fodboldpiger blev reduceret fra 600 til 120. På Sjælland Øst er antallet af spillere gået fra lidt over 80 til 28 udvalgte. Jasmin Fashoo er en af de allerdygtigste målpiger på Sjælland på denne årgang. Hun er noget, som stort ingen piger er, nemlig frygtløs og tør gå ud i nærkampene med modstanderne. Derudover er hun høj, hvilket er en mangelvare blandt målpiger i fodbold. Mathilde Vangsgaard Mathilde er en teknisk dygtig spiller med hurtighed, og hun er meget fremadrettet i sit spil. Hun har alle de parameter som DBU kræver: hurtighed, tekniske færdigheder med bolden, driblestærk og fodboldintelligent med sine dybdeløb og fremadrettede afleveringer. De to piger har altid spillet i Hvidovre IF og er på klubbens U15 hold, der blev nummer to i efteråret i DBU Københavns række 1.