”Det må da gøre indtryk på politikerne”
Ny trivselsundersøgelse: Tiden til forberedelse, store klassekvotienter og inklusion gør lærerne i Haderslev kommune syge
Haderslev Lærerkreds har ultimo november 2015 foretaget den årlige undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt skolelærerne. Ud af 524 medlemmer, som fik spørgeskemaet tilsendt, svarede 324, svarende til ca. 62 procent. Det gør undersøgelsen i statistikkens verden valid, pointerer kredsformand for Haderslev Lærerkreds, Bent Øxenberg Hansen.
“I november 2015 har hver 6. lærer været ved egen læge for at tale om arbejdsbetinget stress. 12 procent af lærerne har været sygemeldt på grund af arbejdsbetinget stress. Det har nu været temmelig konstant i de fire år undersøgelsen har været foretaget,” siger en bekymret kredsformand.
Helt uacceptabelt
“Det er ganske uacceptabelt, og det er ikke noget, som bare går væk af sig selv. Der skal ændres på rammerne og forudsætningerne, for at lærerne kan yde en ordentlig undervisning, uden at blive syge af det,” siger Bent Øxenberg Hansen. Især tiden til forberedelse, der er halveret efter reformen, og de store klassekvotienter er problematiske faktorer for lærernes trivsel.
“40 timers ugentlig tilstedeværelse på skolen er ikke noget problem. Problemet er at opgavemængden, som forventes løst, tager meget længere tid, end de 40 timer,” siger formanden, som henviser til statistikkens tal, der taler sit eget tydelige sprog.
“Undersøgelsen viser, at 67 procent ikke har nok tid til forberedelsen, mens andre 26 procent har nok tid, fordi de har nedsat ambitionsniveauet. Det vil sige, at to ud af tre lærere ikke føler, de har tid nok til at gøre det godt nok, mens en ud af fire lærere klarer det, ved at nedsætte ambitionsniveauet. Det er blandt andet disse vilkår, der gør lærerne syge,” vurderer han og tilføjer:
“Kun en lærer ud af 25 mener i øvrigt, at de har tid nok - det må da gøre indtryk på de ansvarlige politikere.”
Heller ikke inklusionsdelen klarer sig godt ifølge undersøgelsen. Her mener 71 procent af de adspurgte, at inklusionen har en negativ eller meget negativ betydning for undervisningen. 89 procent af de adspurgte vurderer desuden, at de i mindre grad eller slet ikke har de nødvendige ressourser eller støttefunktioner til at inkludere i undervisningen.
“Lærerne synes, at det er vigtigt at inkludere så mange elever i almenklassen som muligt, men det kræver, at der følger hænder med. Det er naivt, at tro, at man kan inkludere, uden at det koster.”
Nogle af ressourserne kan findes, uden at det koster ekstra, ved at gøre lektiehjælpen frivillig, og ved at lave den understøttende undervisning om til timer med to voksne.
“Det åbner loven op for, og det giver især god mening set på baggrund af, at udbyttet af den understøttende undervisning og lektiehjælpen ifølge de adspurgte lærere ikke lever op til intentionerne.”