Fortsæt til indhold

Børnebiblioteker opruster til Star Wars

Arkiv
Arkiv

KØGE: Nedtællingen er i gang. Star Wars episode IIV – The Force Awakens får biografpremiere medio december og mange større børn og deres forældre – i særdeleshed fædrene, glæder sig allerede til at gense Darth Vader, Yoda m.fl.
Børnebibliotekarerne i Køge og Herfølge opruster sig til at modtage de mange Star Wars-fans, der leger sig ind i universet.
– Fra den 12. til den 17. december sætter vi spot på Star Wars og inviterer børn og deres voksne til at fordybe sig i Star Wars-universet gennem leg, fortæller børnebibliotekar Jacob Kobbernagel.
– Kampen mellem det gode og det onde og de mange karakterer, er fascinerende og lægger op til mange lege og aktiviteter. På børnebibliotekerne kan børnene bygge deres egne lyssværd, lave Darth Vader-perleplader, klippe masker og blive malet som Yoda, Laia eller en af de andre figurer. Der er også mulighed for at prøve en robotkugle alias BB8, som børnene kan styre via en app på telefonen.
Ugens aktiviteter og tidspunkter kan ses på www.koegebib.dk.