Julepynt med BEVAR
Arkiv
Den socialøkonomiske virksomhed BEVAR inviterer til workshop for børn. Det sker lørdag 12. december kl. 11-15 i forbindelse med 'Jul på Stændertorvet'. Workshoppen giver børnene mulighed for at forvandle genbrugstøj til unik julepynt. Det er de kreative re-designere fra BEVAR, som instruerer og guider børnene igennem den juleinspirerede genbrugsleg. Det er den første af i alt fire workshops, der foregår de sidste to weekender inden jul, og der er musik eller underholdning hver gang. Arrangementet er for børn, der allerede kan klippe og sy med stoppenål.