KUU - Kunne det være dig?
UDDANNELSE: I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen så en ny uddannelse dagens lys.
Der er tale om den 2 årige Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU), som er en kombination af unge individuelle ønsker, dansk og matematik.
Et erhvervstema og ikke mindst muligheden for erhvervstræning i virksomheder og foreninger. Netop nu er der mulighed for at tilmelde sig næste hold, der begynder til januar.
Produktionsskolen Klemmenstrupgård er tovholder for KUU uddannelsen i det gamle Roskilde amts område. Uddannelsen er kommet godt i gang og unge kan tilmelde sig til det 2. forløb, der starter op i januar.
KUU uddannelsen er 2 årig, målrettet unge der har afsluttet 9. eller 10. klasse. Unge vælger selv blandt nogle erhvervstemaer.
I Køge ligger uddannelsen på Klemmenstrupgård og der kan vælges mellem følgende temaer: Mad og Sundhed, Transport og logistik, Iværksætteri, handel og turisme, Håndværk, natur og miljø.
I Greve er uddannelsen placeret på Greve Produktionsskole i Tune og her er temaerne: Iværksætteri, handel og turisme, Håndværk, natur og miljø.
- Uddannelses giver unge en godkendt ungdomsuddannelse, der kan søges SU hvis man er over 18 år. Inden for et af de valgte områder bliver man uddannet erhvervsassistent, med mulighed for senere at bygge videre til en erhvervsuddannelse. Unge, der kunne være interesseret i at begynde på den lokale KUU, henvises der til vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV) som fluks vil tage kontakt til den unge, og undersøge om netop KUU'en er det rette valg, oplyser Mark Jensen, centerleder hos UUV Køge Bugt.
Uddannelsestilbuddet dækker unge i Greve, Køge, Solrød og Stevns kommuner.