Hvad har Sjællandsgade med Sjælland at gøre?
Der er ikke meget Sjælland over Sjællandsgade. Men der er så meget andet
Meget kan man sige om Sjælland, og det sker jo, at man gør, men Danmarks største ø har intet med gaden, Sjællandsgade at gøre.
Overhovedet intet.
Sjællandsgade har sit navn efter øen, og har fået den af den simple grund, at den er en del af en flok gader, der hedder noget med landsdele. Jyllandsgade, Fynsgade og derudover Danmarksgade.
Sjællandsgade er heller ikke en voldsom gammel gade, men den har til gengæld været en gade, mange har haft sin arbejdsplads i gennem åerne.
Her har der blandt andet ligget et jernstøberi og desuden var det i Sjællandsgade, at den berømte danske bacon havde sit epiccenter.
At helt frem til midten af 00erne blev der produceret Danish Bacon i Sjællandsgade, hvor Tulips fabrik, Havnesliceriet, dannede rammen om i hundredvis af arbejdspladser. Men fabrikken blev lukket, og den danske bacon fra Tulip laves nu i Tyskland.
Sjællandsgade har de seneste år ændret sig fra en virksomhedsgade til en handelsgade, hvor man kan købe et meget bredt udvalg af ting lige fra de mindste skruer over lamper til løbeture på løbebånd.
Og så hører det med til historien om den langstrakte gade, at den ligger for enden af regnbuen, eller ok, det er nærmere Regnbuen, der næsten ligger for enden af Sjællandsgade. I hvert fald ligger Vuggestuen Regnbuen i den ene ende af den gade, der aldrig selv har set den ø, hvor man finder landets hovedstad, Gåsetårnet, Kronborg og Linse Kessler.