Fortsæt til indhold

Roskilde stemte Ja til EU

Arkiv
Arkiv

Som et af de få steder i landet stemte Roskilde Ja til at ophæve retsforbeholdet og være med i et tættere og mere forpligtende samarbejde, blandt andet omkring politiet indenfor EU. Resultatet blev nærmest modsat af landet som helhed, idet 52 procent af vælgerne i Roskilde sagde Ja, mens 47,9 stemte Nej blandt de 46.985, der afgav deres stemme. Helt nøjagtig stemte 23.959 Ja og 22.071 Nej. Indenfor Region Sjælland var Roskilde den eneste kreds, der stemte ja. Det samme gjorde dele af Nordsjælland og de centrale kvarterer i København og enkelte bydele i Aarhus samt Odense. Ved tidligere afstemninger har Roskilde også skilt sig ud. Således var det et af de få steder, der i 1978 stemte Ja til 18 års valgret, som ellers blev jordet af et stort flertal.