Halvandet års fængsel for hærværk mod asylcenter
Bent Larsen
En 26-årig mand blev torsdag idømt et år og seks måneders ubetinget fængsel for hærværk, brandstiftelse og trusler på Lyngbygård Asylcenter på Djursland i Retten i Randers.
Han tilstod tiltalerne om hærværk i flere tilfælde, brandstiftelse af minibus og om at true beboerne på asylcentret gennem disse forbrydelser.
Han sad rolig og fattet, da han modtog dommen, men udbad sig betænkningstid angående en eventuel anke.