Fortsæt til indhold

Efterskole gjort eneansvarlig for ulykke

Arkiv
Bent Larsen

Klejtrup Musikefterskole ved Hobro er af Vestre Landsret gjort eneansvarlig for en ulykke, der skete i Rold Skov under en elevudflugt i efteråret 2011. Det skriver nordjyske.dk.
Ved ulykken eksploderede noget husholdningssprit ud over to elever. Den ene blev voldsomt forbrændt.
I byretten blev den 15-årige elev, der hældte sprit på et varmt kogeapparat, dømt til at betale halvdelen af erstatningen.
Men efter landsrettens dom slipper han helt for at betale noget af erstatningen på 333.772 kroner. Den erstatning skal efterskolen alene betale.