EfB's Autumnus Horribilis
EfB går på juleferie med en trist fornemmelse. Et stormombrust efterår sluttede med et nederlag til SønderjyskE, og selv om Jonas Dal gerne havde spillet en kamp mere, så kommer pausen altså belejligt. For der er et arbejde at gøre, navnlig i defensiven.
Kommentar Autumnus Horribilis - et horribelt efterår.
Anderledes kan det simpelthen ikke være med en trænerfyring, et skadeshelvede og en pointhøst, som er den andendårligste i ligaen. 15 sølle point på kontoen efter 18 kampe er på ingen måder godkendt, men hvad værre er næsten, at EfB mandskabet har lukket 37 (!!) mål ind.
Det gør vestjyderne til det hold, der har lukket næstflest mål ind i efteråret, og det gør - hvad vist efterhånden må stå klart for selv de største jubeloptimister - EfB til et hold med en af de suverænt ringeste defensiver i Superligaen. Blot én eneste gang i hele efteråret har man spillet til nul.
Ofte er der flere nuancer til tingene, men andre gange er en spade altså også bare en spade. Det er simpelthen ikke godt nok.
Ind i styrkerummet
Jojo, der er 11 mand på banen, og man angriber som hold og man forsvarer som hold, men det er nu alligevel tankevækkende, at den bedste defensive spiller de seneste kampe har været Jerry Lucena. Ikke et ondt ord om den garvede Lucena, men det siger lidt om niveauet hos de andre.
Mand mod mand duellerne - og spillernes fysiske styrke heri - har til tider været på decideret juniorniveau, og Jonas Dal vil gøre sig selv og alle andre en tjeneste ved at sende spillerne et par ekstra timer i styrkerummet i vinterpausen. Det kan ikke passe, at man gang på gang bliver puffet væk ved det mindste skulderskub eller løbet over ende af selv Tommy Bechmann.
De personlige fejl - og guderne ved, at dem har der været mange af - er det straks svære at gøre noget ved. Organisationen, strukturen og påpasseligheden trænger derimod til et seriøst serviceeftersyn, og der er ingen tvivl om, at Jonas Dals forpligtende fællesskab stadig har noget tilbage at ønske.
Selv ville Jonas Dal gerne have spillet en kamp mere for at slutte godt af, men juleferien kommer ærlig talt ganske belejligt. Ikke som sådan efter nederlaget til SønderjyskE søndag, for den kamp kunne have gået begge veje, men fordi der simpelthen er nødt til at blive arbejdet i bund med tingene nu.
Hele efteråret har det handlet alt for meget om brandslukning og alt for lidt om udviklingen af det 'nye' EfB hold.
Først af Niels Frederiksen, derefter af Michael Mex Pedersen og senest af Jonas Dal. Nej, nu er der altså brug for ro og tid til det dybdegående arbejde, hvor hver enkelt spiller bliver gjort trænerteamets projekt soleklart. Hvor hver enkelt spiller finder sig selv. Og hvor hver enkelt spiller finder sig selv på holdet.
Det har været opmuntrende at se, hvorledes EfB spillerne har vist en langt større fightervilje, siden Mex tog over og siden Dals ankomst. Den manglende kampgejst og evne til at se hinanden i øjnene, som vi oplevede under Niels Frederiksens ledelse, har trænerteamet formået at få tilbage. Ros for det, nu skal spillet så også med, for det handler i foråret kun om én eneste ting. Overlevelse i Superligaen.
Vi er mange, der fortsat har en tro på EfB, og vi er endnu flere, der håber og ønsker det absolut bedste for klubben. Men nu er tiden altså kommet til, at både spillere, trænerteam og administration for alvor får arbejdshandskerne på.
Vi har lige haft et horribelt efterår, vi skal ikke også have et forsømt forår.