Beboere i Varnæs fik nye bibler
Menighedsrådet i Varnæs sogn var forleden rundt for at tilbyde borgerne en gratis bibel
Inden uddelingen var der gudstjeneste gudstjeneste i kirken. Gudstjenesten var ved provst Kirsten Sønderby, der forud for gudstjenesten fik overrakt den første af de fine, nye bibeler.
Efter gudstjenesten tog uddelerne af sted på deres tildelte rute. Hver uddeler havde omkring 40 husstande, hvor de skulle ringe på og tilbyde en bibel.
Uddelerne blev taget overraskende godt imod. Folk vidste, at der ville komme en fra kirken med denne gave. Mange var desværre ikke hjemme, men de fik en seddel med uddelerens navn og telefonnummer, så de kunne henvende sig og få en i den følgende uge.
Et par personer valgte at takke nej til gaven, hvilket naturligvis var helt i orden. "Der har hele tiden været lagt op til, at det for den enkelte skulle være helt frit, om man ønskede at modtage denne bibel eller ej," understreger sognepræst Povl Callsen.
Den uddelte udgave af Bibelen er i paperback format, den er trykt i 2014 og har et smukt omslagt med billedet et kalkmaleri fra Elmelunde kirke forestillende en hjort. I alt i alt blev det flere år gamle projekt kronet med held, idet selve uddelingen for uddelerne var en meget positiv oplevelse.