Julekoncert i Vor Frelsers Kirke
Arkiv
I aften kl. 19.30 byder Vor Frelsers Kirke på julekoncert med en smuk blanding af nyt og gammelt.
Koncertens program afspejler såvel adventstidens indadvendte refleksioner som julens glæde. Ud over kor og orgelmusik vil der være mulighed for at synge med på nogle af julens salmer sammen med Vor Frelsers Kirkes Kor, der består af en frodig blanding af uddannede sangere, konservatoriestuderende og velsyngende amatører.
Koret ledes af Mikkel Andreassen, og kirkens nyansatte organist, Anders Steen Sørensen, sidder ved orglet. Der er gratis adgang til koncerten.