Fortsæt til indhold

Drenge laver hjemløse-telt til opstilling på mur

Iværksætteri og flygtningestrøm har givet unge mænd fra Vejle en god idé

Arkiv
Arkiv

Vi kan designe os ud af problemerne. Det er i hvert fald tanken hos Rasmus Søjdis Nielsen og Oliver Morgenstjerne Laursen.
De har opfundet et telt, der skal give flygtninge og andre, der er nødt til at overnatte på gaden, en bedre nat.
Teltet kan monteres på en mur og foldes sammen, når det ikke bliver brugt.
Drengene vil gerne imødegå de problemer, som den aktuelle flygtningestrøm kan have i visse områder, hvor kommunerne ikke kan skaffe boliger nok.
”Når teltet foldes sammen, så kan der være reklamer på siden,” forklarer Rasmus Søjdis Nielsen
Rasmus og Oliver deltog for nyligt sammen med resten af 3.Y. fra Vejle Tekniske Gymnasiums studieretning produktudvikling på Danish Entrepreneurship Award 2015.
Ved konkurrencen kan unge fra hele landet teste deres idéer på erhvervsfolk og eksperter.
3.Y. har arbejdet under temaet ”På kanten af byen”, og det er især den aktuelle flygtningesituation, der har fået iværksætternes opmærksomhed.
”Der er jo ikke sovepladser til alle, så vi risikerer måske, at nogle skal sove på gaden,” siger Rasmus Søjdis Nielsen.
LÆS OGSÅ: Unge vejlensere: Denne idé kan gøre verden renere