Landsbyer skal samarbejde i klynger
Bent Larsen
Skal landets mange hårdt truede landsbymiljøer overleve, så skal alle ikke krampagtigt holde fast i deres nærmeste sportspladser og forsamlingshuse.
Det er tankegangen bag et pilotprojekt i fem vidt forskellige kommuner rundt i landet.
Sammen med over 50 landsbyer og lokalsamfund i de fem kommuner er de udpeget til at være frontløbere eller såkaldte landsbyklynger.
Et af de fem landsbyklynger i pilotprojektet ligger i Syddjurs kommune. Det er op til de lokale klynger selv at bestemme, hvad de vil rykke på under projektet.