Fortsæt til indhold

Hoka - nu med to butikker i Vejle

Hoka Tæpper og Gardiner har åbnet ny afdeling i Vejle Nord

Arkiv
Jørgen Flindt

Der er højt til loftet og mange tæpper på gulvet. Og som en nyhed - et stort udvalg i gardiner og solafskærmning.
Stedet er Løversysselvej, nærmere bestemt lige ved siden af Idé Møbler. Hoka Tæpper og Gulve har i mange år ligget på Vestre Engvej i Vejles vestby, og der ligger den stadig. Og forbliver der. Men nu er der ligeledes en ny afdeling af Hoka i Vejle Nord, og den har fået tilknyttet ordene tæpper og gardiner i navnet.
“Vi har langt hen ad vejen de samme produkter som hos vores kolleger på Vestre Engvej, men det er helt nyt, at vi også har gardiner. Det har vi indtil videre kun her på Løvensysselvej. Det er en varegruppe, der giver rigtig god mening at have, for gardiner passer rigtigt godt med gulve og tæpper. Mange kunder, der får et nyt gulv, finder ofte ud af, at man så også ønsker nye gardinløsninger til vinduet, og der kan vi hjælpe hele vejen til helheden,” siger Kardi Lage, der har ansvaret for gardinafdelingen hos Hoka Tæpper og Gardiner.
Hun understreger, at alle selvfølgelig er meget velkommen til at besøge forretningen, blive inspireret og låne vareprøver med i udvalg.
Kardi Lage er udannet indenfor, og har arbejdet i over 25 år med, stil, farver og gardiner.
“Ja, det er et område, jeg er specialist i, så det er mit job at guide folk på den bedste måde,” siger hun og viser hen til det farvestrålende område med gardiner.

Synergi

Hoka Tæpper og Gardiner åbnede i sidste uge døren til de nye lokaler i Vejle Nord. Så alt er stadig nyt, men ikke ukendt.
“Vi har åbnet her i Vejle Nord, fordi der er nogle nye muligheder, som Vestre Engvej ikke har. Dels er her højere til loftet, så tingene præsentres på en anden måde, og så åbner vi op for, at kunder i den nordlige ende af Vejle og mod nord ikke skal gennem byen, for at komme til os. Og derudover er det jo et område, hvor der er synergi i form af mange køkkenfirmaer, møbelhuse og Plantorama samt motorvejen nær ved,” siger René Hornbech, der står for gulvafdelingen på Løversysselvej.
Ud over de to butikker i Vejle har Hoka også butik i Kolding og Fredericia.

Vi har langt hen ad vejen de samme produkter som hos vores kolleger på Vestre Engvej, men det er helt nyt, at vi også har gardiner