Syng julen ind på museet
Arkiv
Den 17. december inviterer Genforenings- og Grænsemuseet til sang-eftermiddag. Sammen vil vi synge Julen ind - her bare én uge før juleaften.
Bente Ibenfeldt har lovet at spille til eftermiddagens dejlige julesange. Arrangementet varer fra kl. 15.30 til 16.30, men museet holder åbent allerede fra kl. 14.30, så interesserede kan se museets udstillinger.
For de af vore lokale støttemedlemmer, som normalt er henvist til at betale for deres støttemedlemsskab på posthuset, tilbyder vi mulighed for, at de kan betale for medlemskab i 2016 på museet samme dag, hvis det ønskes.
Arrangementet er gratis - og alle er velkomne.