Fortsæt til indhold

Jyllinge FC deler glæden ved bolden

Arkiv
Arkiv

Jyllinge FC bryster sig af at være fodboldklubben for alle. At det ikke bare er nogle pæne ord til festbrug kan man se på banen, når holdets årgang 00 hold spiller. Her er to af spillerne drenge, Teame på 17 og Abdulla på 16, som er flygtninge. De to bor på Vigen Camping, sammen med andre flygtninge. To gange om ugen tager de til Jyllinge, for at spille fodbold. Det er fantastisk at kunne være med til at give de to drenge denne her mulighed for at lære nogle drenge på deres egen alder at kende, siger Brian Maurer, der er assistent på holdet og med i klubbens bestyrelse. - Samtidig føler vi, at Teame og Abdulla er med til at lære de spillere, vi har på holdet, en masse om, hvad det vil sige at være ny i et fremmed land. - I sidste ende handler det jo om at kunne dele glæden ved bolden, hvad end man er fra Syrien eller Danmark, og for os er det bare dejligt at denne glæde så kan være med til at bygge bro imellem to kulturer. Det er planen at både Teame og Abdulla i løbet af december flytter ind i lokalerne der tidligere husede Tornehøj Børnehave, og de glæder sig begge meget til at flytte ind, og til at komme endnu tættere på fodboldklubben.