Fortsæt til indhold

Et sikkerhedsniveau op

Arkiv
Jan Partoft

Cyklisterne, der bruger DSB’s aflåste cykelkælder under det gamle posthus, kan glæde sig over, at kælderen er blevet bedre sikret mod uønskede gæster. Tremmelågen ind til kælderen er blevet forsynet med plader, så man ikke kan stikke en arm igennem og åbne for låsen. Sikkerhedsniveauet er blevet øget, efter at flere af brugerne klagede til DSB og Roskilde Avis over, at der skete for mange tyverier og hærværk på cyklerne. - Vi ser med stor alvor på kundernes oplevelser, og vi anbefaler, at de straks anmelder tyverier og mistænkelige forhold til politiet, sagde regionschef i DSB, Jørgen Dyrendal Rasmussen i forbindelse med omtalen af tyverierne i Roskilde Avis. - Vi vil nu tage kontakt til politiets kriminalpræventive afdeling med henblik på at gennemgå indretningen af cykelkælderen, der er aflåst og videoovervåget, og se, om vi kan gøre mere for at afværge tyverier. Det har nu resulteret i sikringen af lågen ind til kælderen.

Sådan så lågen ud før forbedringen omkring låsen.