Ny bog snart udsolgt
Lars-Christian Brask signerede nogle af de sidste eksemplarer hos Flensborg
Lars-Christian Brasks nye bog 'Vilje til forandring' er snart udsolgt i det første oplag på 1500 eksemplarer, fortalte han lørdag, mens han signerede nogle af de sidste eksemplarer hos Flensborgs Boghandel på Stændertorvet. Resultatet er flot for en dansk udgivelse, og forlaget Muusmann forbereder ny et nyt oplag. Den lokale erhvervsmand og byrådsmedlem for Venstre kalder selv sin bog for 'Et blåt jakkesæt på dannelsesrejse', når han diskuterer med 11 forskellige danskere om, hvordan vi kan skabe et både grønt, bæredygtigt og fremsynet samfund i vækst. - Vi skal løse denne opgave, hvis landet for alvor skal udvikle sig med de udfordringer vi har, sagde Lars-Christian Brask lørdag i boghandlen.