Milepæl for Fredericiabogen

I år kan Fredericiabogen fejre 20 års fødselsdag. Den traditionsrige udgivelse af historier fra Fredericias fjerne og nære fortid blev fejret i sidste uge med reception og veldækket frokost på Tøjhuset for de involverede.
Bodil Schelde-Jensen har været redaktør på bøgerne siden starten sammen med skiftende medredaktører og udvalg.
Kan du blive ved?
“Jaaøh, men på et tidspunkt skal der jo yngre kræfter til,” siger Bodil Schelde, inden næstformand i kulturudvalget, Kurt Halling (DF) afbryder.
“Ja, du kan. Selvfølgelig,” siger han.

Ikke årbog

Den fredericianske årbog kom i stand efter drøftelser i de lokalhistoriske kredse i begyndelsen af 90'erne.
Dengang udkom der lokalhistoriske årbøger i både Vejle, Kolding og Middelfart. Så Fredericia var omringet af årbøger, men havde ikke nogen selv. Og dét gik jo ikke.
Da byrådets kulturudvalg blev bedt om at støtte projektet, gik de lidt tøvende med til det - under forudsætning af, at bøgerne ikke kom til at hedde noget med “årbog”.
Politikerne frygtede, at fæstningsbyen slet ikke rummede historier nok til at holde en årbogs-tradition ved lige. Og hvis man et år løb tør for gode historie, var det lettere at springe en årgang over, hvis ikke ordet “årbog” blev brugt, mente de.
På den måde undervurderede politikerne klart mængden af gode historier og gode skribenter i Fredericia, fortalte Jørgen Runge Madsen i sin jubilæumstale for bogen.

Begejstring for historien

Kulturudvalgets næstformand, Kurt Halling (DF), har haft mulighed for at studere bogen. Og han er begejstret.
“Det er en spændende bog. Den fortjener virkelig at nå ud til den brede befolkning,” siger han.
Han hæftede sig blandt andet ved en beskrivelse af Fredericia i en rivende udvikling fra 1808 til 1816.
“I løbet af de få år voksede Fredericia 400 procent. De kunne åbenbart noget, som vi i dag godt kunne bruge lidt viden om,” siger han med hilsen til Fredericia Kommunes aktuelle bestræbelser for at lokke tilflyttere til.
Blandt bogens nyere lokalhistorie er en beskrivelse af livet på Superfos-fabrikken.
“Den var jo nærmest en by i byen. Og det er spændende at læse om arbejdet og kulturen - også i detaljer. Der er også fortællingen om en jødisk pige, der lader sig døbe og gifter sig kristent og ender i Norge. Man kan også læse om hundredeåret for kvinders stemmeret og den første kvinde i Fredericias byråd. Læs også om indførelsen af gadelys i Fredericia, hvor man i mørket risikerede at falde i rendestenen med al dens indhold. Nogle af disse ting ved vi i forvejen. Men rigtig meget af det ved vi ikke. Før vi har læst Fredericiabogen 2015,” siger Kurt Halling.