Stitunnel ved Ørbækvej udvides

Som en del af byggeriet af letbanen er entreprenørfirmaet Aarsleff i gang med at ombygge stitunellen, som løber fra L. A. Ringsvej under Ørbækvej.
Egentlig kunne man nøjes med at forlænge tunnellen, så der blev plads til, at letbanen og vejbanerne kunne løbe ovenpå, men byrådet i Odense Kommune har besluttet at bruge anledningen til at udvide stitunellen. Og den nye tunnel bliver både bredere og lysere.

Bygges i to etaper

Ombygningen af stitunellen kommer til at foregå i to etaper. Først river entreprenørerne den ene halvdel af tunellen ned og genopbygger den, derefter kommer turen til den anden halvdel.
Byggeriet bliver delt op i to halvdele, fordi det af hensyn til trafikken ikke er muligt at lukke den travle Ørbækvej. Status på byggeriet lige nu er, at entreprenørerne er færdige med at støbe den første halvdel af tunellen.

45 lastbiler med beton

Væggene bliver 35 cm tykke, mens loftet bliver 40 cm tykt. Dermed skal der i alt bruges 300 ton cement, som svarer til cirka 45 lastbilfulde.
Når cementen er støbt skal den hærde i cirka en uge. Derefter skal der brændes pap på ydersiden af betonen, så der ikke kan trænge regnvand ned i konstruktionen.
Når byrådet har besluttet at udvide tunellen, så skyldes det blandt andet, at mange børn går igennem tunellen på vej til og fra skole.

Skolebørn får trafikveste

Mens tunnellen bliver bygget om, er den lukket, og det betyder, at skolebørnene er nødt til at krydse vejen. Derfor har Odense Letbane delt trafikveste ud til alle børn i 0. til 3. klasse i de omkringliggende skoler.
Mens byggeriet står på, vil der kun være åbent for trafik i en vejbane i hver retning.
I begyndelsen af de nye år skifter trafikken side, så trafikken kommer til at løbe oven på den nystøbte tunnel.

Færdig til sommer

Letbanebyggeriet har formentlig givet mange odenseanske bilister grå hård i hovedet. De bilister, der har siddet i kø på grund af byggeriet af den nye stitunnel ved Ørbækvej, kan imidlertid trøste sig med at byggeriet nu er halvt færdigt.
Odense Letbane forventer, at byggeriet af den nye tunnel er færdig til juli næste år.

Fakta: Letbaner indtager byerne

?Godt hundrede år efter den første sporvogn rullede ud på gaderne i Odense, gør de elektriske tog comeback i bybilledet. Arbejdet med at anlægge en letbane i Odense er i gang, og det forventes, at de første vogne ruller gennem Odense i 2020.

Men det er ikke kun i Odense, der er en letbane på vej. Der er også planlagt letbaner i Århus, Ålborg og omkring København.

Hvad er en letbane?

Forskellen på letbaner og tog er, at en letbane kan køre rundt om skarpere hjørner end et tog. Samtidig har en letbane et lavere gulv, som gør det nemmere at stige ind og ud af vognen og for eksempel have sin cykel med.
En letbane kører ikke lige så stærkt som et tog, da en letbane normalt kører inde i byerne, hvor folk færdes. Samtidig bremser en letbane bedre en et tog, hvilket gør den mere sikker i trafikken.

Den maksimale hastighed for letbanen i Odense bliver 60 kilometer i timen, men de fleste steder vil vognene køre væsentligt langsommere end det.

Renere luft, mindre larm

Sammenlignet med busser er fordelen ved letbaner, at de ikke forurener luften der, hvor de kører. Dermed kan odenseanerne se frem til renere luft, når letbanen åbner i 2020. Derudover larmer en letbane mindre end busser.
Letbanerne kører på vejene, men alligevel vil letbanen forøge transportkapaciteten i Odense betydeligt. Man regner således med, at to letbanespor, som fylder det samme som to bilbaner, kan transportere lige så mange mennesker som seks bilbaner.
Hvert enkelt vognsæt kan medtage 250 passagerer ad gangen, hvilket svarer til fire fyldte bybusser. Alternativt kan et fyldt togsæt i gennemsnit erstatte 208 personbiler.

Pris: 2,9 milliarder

Man kommer ikke uden om, at der skal investeres betydelige summer, før letbanevognene kommer ud at rulle.
Odense Letbane har et samlet budget på 2,9 milliarder kroner, hvoraf 30 procent er reserve. Staten finansierer letbanen med 1,1 milliard kroner, mens Region Syddanmark bidrager med 100 millioner kroner.
Den resterende 1,8 milliard kroner finansierer Odense Kommune selv ved at optage lån i Kommunekredit.