Fortsæt til indhold

I Henrik Pontoppidans fodspor

Arkiv
Arkiv

”Har der virkelig boet et menneske i Hornsherred, der har fået Nobels litteraturpris?”
Svaret er ja. Henrik Pontoppidan fik i 1917 Nobels Litteraturpris for 'sin autentiske skildring af dagliglivet i Danmark'.
Derfor vil man gøre noget for, at Henrik Pontoppidans ophold i Hornsherred, og de spor det satte i hans berømte forfatterskab, får et kærligt blik.
Og hvem er man? Det er Hanne Kyvsgaard fra Skibby Aktive, Marianne Hansen fra Skibby Bibliotek og Nanny Kragh Mortensen fra Skuldelev-Selsø Multikulturforening. De står i spidsen for arrangementerne, og inviterer alle, der har lyst, ind i Henrik Pontoppidans univers gennem tre spor.
Man kan deltage i et, to eller alle tre spor alt efter interesser og tid.
Arrangementerne foregår fra januar til april. Litteraturkreds, foredrag og cykeltur vil udbrede kendskabet til Henrik Pontoppidan og egnen til hele kommunen.
Man kan deltage en eftermiddag eller flere, som man vil.
Der er tilmelding via bibliotekerne.frederikssund.dk eller Skibby bibliotek til foredraget. Der er ingen tilmelding til cykelturen, hvor man blot møder op. Tilmelding til litteraturkredsen på mail til hanse@frederikssund.dk eller kontakt Skibby bibliotek. Første arrangements tilmelding er senest d. 2. januar 2016.