Fortsæt til indhold

Vojenskoret synger julen ind

Julekoncert i Vojens Kirke onsdag den 9. december klokken 19

Arkiv
Mette Henriksen

koncert ”Lad julens toner klinge.” Sådan lyder ordene, når der inviteres til Julekoncert i Vojens Kirke med Vojenskoret. Koret består i år af 50 sangglade mænd og kvinder, som atter bringer julestemningen på højdepunktet, når julen synges ind onsdag den 9. december klokken 19.00. Vojenskoret dirigeres af Lene Diemer Jacobsen. Organist i Vojens Kirke er Irene Larsen. Også i år er det elever fra 4. årgang fra Lagoniskolen til at bære lys ind, mens koret synger ”De fire lys”. Der vil skiftevis være korsang og fællessange, så man vil få rig lejlighed til at synge med. “Der er plads til rigtig mange i Vojens Kirke, så kom og vær med til at synge julen ind,” lyder opfordringen fra Aase Raahauge Larsen, formand for Vojenskoret, som tilføjer: “Koret har i anledning af julen de røde tørklæder på og alle kormedlemmer glæder sig til at synge julen ind sammen med publikum. Man er meget velkommen til at deltage, og vi håber på en fyldt Vojens Kirke.” Der er gratis adgang. Efter koncerten bydes der på kaffe og kage i Sognegården.