Tre spor i historien om domkirken

Når historien om Roskildes UNESCO-domkirke skal fortælles videre til hele verden i det kommende formidlingscenter, bliver der tre hovedspor. Sådan lød oplægget ved et møde, hvor bl.a. museumsinspektør og seniorforsker Ulla Kjær fra Nationalmuseet deltog. Hun er ekspert i 1700-tallets kultur samt arkitektur og har skrevet disputats om den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin, der i denne periode fik afgørende indflydelse på den nyklassisistiske byningsstil her i landet. Hun har også skrevet bogen 'Roskilde Domkirke, Kunst og Historie'. Nu er der lagt op til, at den store fortælling om domkirkens opførelse og udvikling skal forklares i sammenhæng med tre epoker: Kirkens, Kongens og Folkets Kirke.

Fra Biskop til Grundlov

Den første epoke handler om de katolske biskopper med Absalon og ikke mindst hans efterfølger Peder Sunesen, der skabte det økonomiske grundlag for Roskilde som middelalderlig storby og opførelsen af den store gotiske katedral, der stod færdig inden år 1300, inspireret af blandt andet Chartres i Frankrig. Med reformationen i 1536 tog kongen al kirkens jord og gav den til sine venner indenfor adelen, hvilket var en økonomisk katastrofe for Roskilde by. Samtidig blev han nyt overhoved for den danske kirke ifølge den nye lutherske tro. Kongens magt blev yderligere styrket med indførelsen af enevælde efter det katastrofale nederlag til svenskerne i 1658 med afståelsen af Skåne, Halland og Blekinge ved freden i Roskilde. Fra og med Christian den 1. begyndte kongerne at opføre gravkapeller i de forskellige tidsaldres stilarter. Denne arkitektoniske mangfoldighed fik i 1995 sammen med den bygning, der er den mest markante gotiske murstens-katadral i Norden, Roskilde Domkirke på listen over 'verdens kulturarv' hos FN-organisationen UNESCO. Sidste og tredje spor i den store fortælling om det enestående bygningsværk er den nye Folkets Kirke, der blev indført med den demokratiske grundlov fra 1849. I dag styres Roskilde Domkirke af et folkevalgt menighedsråd i Domsognet, som har gjort det så godt, at kirken rent bygningsmæssigt faktisk aldrig har været i bedre stand,

Forbereder byggeriet

En fond skal stå for opførelsen af det nye Formidlingscenter, der ventes at koste langt over 100 millioner kroner og skal betales af bidrag til dette formål. Den er helt selvstændig i forhold til Domsognets Menighedsråd og har som formand Johannes Due, der tidligere var formand for Strukturkommissionen bag den store kommunalreform i 2005. Roskilde kommune er repræsenteret af kommunaldirektør Henrik Kolind. Formidlingscentret skal nu i en arkitekt-konkurrence, men på mødet blev det understreget, at disse fagfolk først må kende hovedideen i projektet, før de kan komme med brugbare forslag. Da der er meget strenge bestemmelser for, hvad der må bygges i nærheden af domkirken, ventes det nye formidlingscenter at skulle opføres under jorden med en direkte underjordisk forbindelse ind i domkirken. tk