Roskildes elektrikere i den gode ende
Af Lukas Ballin og Nikoline Heikamp
Roskildes elektrikere har lagt sig i den gode ende med en gennemsnitlig timeløn på 198,54 kr., mens landsgennemsnittet er på 194,01 kr.
Efter lang tid med små stigninger kom der i 2015 mere i lønningsposen til medlemmerne af Dansk El-Forbund med en stigning på 2,65 procent på landsplan. I Roskilde-området er stigningen dog lidt mindre med en procent på 2,3.
- Den pæne lønstigning skyldes den høje beskæftigelse og det lave antal af arbejdsløse i 2015, siger Ole Tue Hansen fra Dansk El-Forbund.