Fortsæt til indhold

Er æ Rummelpot mon medskyldig i Carl Holsts nedtur?

Arkiv
Arkiv

satire Måske har man i Rummelpottens redaktion en del af skylden for Carls Holst ynkelig nedtur, som den udspiller sig i dagspressen og tv i øjeblikket. Det lyder måske mærkeligt, men faktisk har man jo gennem vore årlige omtaler af ham været med til at sætte ham op på en piedestal. Og på en måde fortalt ham, at han var noget særligt! Nu piller de ham ned igen. De – og mange andre i Sønderjylland – har jo har været på fornavn med Carl siden han som ganske ung kom ind i amtsrådet. Det var dengang de unge Venstrefolk blev kaldt de unge løver og over dette tema tegnede Leif Gr. Thomsen – fast tegner i æ Rummelpot – en tegning, der viste løveungen blive modtaget af ”løvernes konge” - amtsborgmester Kresten Philipsen. Og høvdingen var nem at kende, for hans legendariske pibe stak ud af løvemanken. Teksten var helt profetisk, idet den lød: ”Se Carl, det er løvernes konge, se godt på ham for en dag skal du overtage hans plads på tronen”… Det skete da også. Denne tegning har årets æ Rummelpot fundet frem sammen med tilsvarende tegninger, der markerer trinene op ad karrierestigen indtil Carl Holst nåede den øverste plads som forsvarsminister – inden han faldt ned i grebningen (som den bagerste stolerække hedder i Folketinget). Men den tegning kan ikke forklares, den skal ses.

Betænkeligheder?

Vi har spurgt æ Rummelpots redaktør, Sven-Erik Ravn, om han har haft betænkeligheder ved at ”hænge” Carl ud på den meget lidt flatterende måde? “Nej, Carl har aldrig haft noget i mod at profilere sig, og han er jo kendt med vilkårene: Dem, man inviterer til brylluppet, kommer jo også til skilsmissen. Vi har været med til at sætte ham op på piedestalen, og nu piller vi ham ned igen…” Tror du Carl Holst kan fortsætte i politik? “Det håber jeg da, for vi skal jo også have noget at skrive om næste år,” lød svaret fra redaktøren med et glimt i øjet. På trods af at æ Rummelpot i år både har et stort historisk afsnit og nogle spændende sider fra 2015, er indbundet med 112 sider, koster den kun lidt mere en vanligt, nemlig 125 kr. i boghandlen.