Små poder gik Lucia-optog
Arkiv
Forleden holdt Den kommunale dagpleje Gruppe Nord fra Rødekro juleafslutning i spejdergården. Det kom der en rigtig hyggelig dag ud af.
Forældrerne var inviteret til at komme til eftermiddagskaffe, hyggeligt samvær, og en mulighed for at opleve de små dagplejebørn gå Lucia-optog.
Børn og voksne i fællesskab sørgede for, at julemanden blev vækket med høje råb, og da han var kommet godt ud af fjerene, takkede han pænt for det lille kald med sang og godteposer til børnene.
Der blev naturligvis også disket op med både saft og æbleskiver i dagens anledning.