En hel håndfuld knæskader på én gang

Nejnejnej! tænker Mie Dyg Christensen, mens hun hænger i luften uden for feltet og mærker en tackling i brystet.
Den 20-årige, erfarne håndboldspiller ved instinktivt, at det ender galt, da hendes krop skifter retning og nærmer sig gulvet, efter at hun har afleveret et hopskud.
Cirka et kvart sekund senere rammer hendes højre fod gulvet. Skævt. Med det samme kan hun mærke, at hendes bange anelser holder stik: Et vrid gennem fod og knæ og videre op i kroppen gør, at hendes underben og overben vrides i hver sin retning. Ja, de vrides bogstaveligt talt næsten fra hinanden.
Derefter fortaber indtrykkene sig i smertetåger. Alligevel står nogle dele af oplevelsen helt klart for hende.
"Jeg skriger og skriger. Vores træner og andre løber med det samme ud til mig. Jeg ligger og beskytter knæet, så de kan ikke rigtig se det. Og da de beder mig om at flytte hænderne, kan jeg se på deres reaktion, at det er rigtig slemt. Jeg tør ikke selv se ned på knæet. Jeg stirrer bare på et rødt mærke på vores træners trøje," siger Mie.
Hendes far, der er til stede for at se kampen, ringer efter en ambulance. Ifølge flere kilder i hallen går der mindst 40 minutter, før den når frem.
"Vi venter længe. Men da de kommer, er redderne rigtig gode. De giver mig med det samme morfin i et drop, får mig op på en båre og bærer mig ud i ambulancen," siger Mie.
LÆS OGSÅ: Frygteligt uheld stoppede håndboldkamp

Knæ som en karklud

Der var en torsdag aften for knap to uger siden, at det gik galt for Mie Dyg Christensen og hendes knæ. I dag smiler hun. Benet er spændt fast i en skinne, og hendes krop er bedøvet med smertestillende midler.
Hun husker klart fornemmelsen af et knæ, der går i stykker.
"Forestil dig en våd karklud, som du vrider. Der kom ikke nogen lyd fra det. Det blev bare vredet rundt," siger hun og viser med hænderne, hvordan den ene del af kluden vrides den ene vej, mens den anden ende vrides den anden vej.
Uden at være bevidst om det, skærer hun en grimasse, mens hun vrider knæ-karkluden
"Men bolden gik ind, så jeg scorede på mit skud. Og det er da en lidt formildende omstændighed. Lidt," siger hun med et ironisk smil.

Tudede gennem hospitalet

På sygehuset bliver Mie først røntgenfotograferet. Benet skal møfles på plads for at ligge korrekt i forhold til røntgenudstyret. Det gør ondt.
Derefter skal hun scannes, så lægerne også kan vurdere, om bløddelene i knæet er kommet noget til.
"Da lægen bagefter kommer ind til mig, kan jeg godt se, at han ikke har gode nyheder med. 'Ja, jeg kan jo lige så godt sige det lige ud: Det ser ikke godt ud', siger han først. Og så fortæller han, hvad de foreløbig kan se af ødelæggelser," fortælle Mie og begynder at remse op:
"Det forreste korsbånd er revet over. De indre ledbånd er revet over. En menisk er revet over. Og der er et eller flere mindre brud i selve lårbenet. Dertil kommer, at kiropraktorens melding med hensyn til baglåret ikke er klar endnu."
Fire - måske fem - alvorlige skader på én gang er mere end den unge håndboldspiller kan klare.
"Jeg begynder at tude. Og jeg kan ikke holde op igen. Selv mens portøren kører mig gennem sygehuset, tuder jeg. Det er helt pinligt, men jeg kan ikke stoppe," siger hun.

Rejser og håndbold

Hendes knæ skal nu gennem en eller flere operationer samt langvarig genoptræning.
Mie har to store rejser planlagt i den nærmeste fremtid.
"Jeg skal tre uger til Brasilien og besøge min værtsfamilie, fra da jeg var udvekslingsstudent. Men nu er det langt fra sikkert, at jeg kan komme af sted," siger hun.
"Og til marts har jeg planlagt tre måneders backpacking-rejse i Asien sammen med to veninder. Jeg håber at blive klar nok. Jeg vil ikke være den, der holder de andre tilbage fra de mest spændende ture, bare fordi jeg har et dårligt knæ."
Derefter kommer spørgsmålet om håndbold.
"Jeg har spillet håndbold siden jeg var seks år, og det virker helt urealistisk at ligge her som 20-årig og tænke, at det måske er slut. Det håber jeg ikke, at det er," siger Mie.

Er kendt som en bisse

Mie bærer ikke nag til spilleren, der tacklede hende.
"Jeg er selv kendt som en bisse på banen, som per instinkt kan komme til at gøre nogle ufine ting. Denne her tackling havde jeg nu nok ikke begået, men jeg ved godt, at hun ikke gjorde det for at skade mig. Hun var også selv meget chokeret og sagde undskyld," siger Mie.
Hun har fået flere hilsener - også fra modstandernes hold - med ønske om god bedring.
Du har ført haft en alvorlig korsbåndsskade i det andet knæ - og der er stadig et ar efter operationen. Er det her måske et tegn på, at dine knæ simpelthen ikke er stærke nok til håndbold?
"Det tror jeg ikke. Det håber jeg ikke."