24-årig amok på tilfældig
Arkiv
En 29-årig mand fra Roskilde blev overfaldet søndag aften ved 23-tiden, da han kom gående ad Dommervænget. Her blev han slået i ansigtet og nikket et par skalder af en 24-årig vred mand. Den yngre mand havde først råbt efter en kvinde på gaden, og efterfølgende udspurgt den 29-årige om kvinden, som offeret ikke kendte noget til. Da den 24-årige ikke fik svar, trængte han den 29-årige op i en krog og slog ham i hovedet med knytnæver og nikkede ham et par skaller. Den 29-årige meldte volden til politiet, der hurtigt kørte ud og fik fat i den aggressive mand. Han blev både anholdt for vold og for at have lavet hærværk på en adresse på Københavnsvej.