Fortsæt til indhold

Afhentning af storskrald skal bestilles

Arkiv
Af Jacob Hove

Når Vejle Kommune indfører nye affaldsordninger fra april 2016, bliver storskraldsordningen til en 'bestille-ordning'. Det betyder, at du fra 4. april 2016 selv skal bestille afhentning af dit storskrald. Derfor dækker den nye storskraldsfolder kun perioden 1. januar - 3. april 2016.
Når den nye affaldsordning træder i kraft, vil du således ikke længere få hentet storskrald efter en bestemt rute. I stedet får du mulighed for at bestille afhentning, når du har brug for det. Du skal være opmærksom på, at mange af de affaldstyper, du i dag får hentet i storskraldsordningen, vil du fra 4. april 2016 få hentet i andre ordninger:
- Kassen til problemaffald vil blive hentet sammen med dagrenovationen efter behov.
- Papir, plastik og metal skal i den nye beholder til genanvendeligt affald og vil blive hentet i ordningen for genanvendeligt affald af andre biler.
Haveaffald vil også blive hentet af andre biler i en separat ordning.
Du vil fortsat kunne få hentet dit haveaffald efter 4. april 2016.