Fortsæt til indhold

Kom i TV nytårsaften

Danmarks Radio har i år lagt optagelsen af nytårsgudstjenesten i Haderslev Domkirke

Arkiv
Arkiv

Få testet dit nytårshabit på forhånd i Haderslev Domkirke 21. december klokken 16.30, hvor der er brug for en masse mennesker i deres festligste skrud til en flot gudstjeneste.
”Ja, man må gerne både tage festtøj og butterfly på”, bekræfter domprovst Kim Eriksen, der glæder sig over at Danmarks Radio denne gang har lagt optagelsen af nytårsgudstjenesten i Haderslev Domkirke”.
Men det foregår ikke nytårsaften. Fjernsynskanalen har gjort alt optageudstyret klar mandag 21. december klokken 16.30, og da er alle i Haderslev og omegn inviteret med.
”Først øver vi de fire nytårssalmer, inden optagelsen går i gang. Biskop Marianne Christiansen har sagt ja til at holde nytårsprædikenen, og Domkirkens drenge- og pigekor medvirker også”, fortæller tilrettelægger Flemming Stentoft fra DR Historie og Tro. Han sørger for at gudstjenesten bliver sendt på DR1 nytårsaften, lige efter rådhusklokker og pigekor.
”Forhåbentlig bliver domkirken fyldt med en glad og festklædt menighed,” slutter DRs udsending i Haderslev.
Som til alle andre gudstjenester, er der ikke tilmelding. Man møder bare op senest klokken 16.30 d. 21. december og tager et festligt forskud på nytåret.