Fortsæt til indhold

Elever samlede 10.230 kroner ind

Børn samlede ind for at hjælpe anbragte børn. Det gjorde de som led i projekt Ungdomsværn

Arkiv
Arkiv

10.230 kroner. Dette imponerende beløb har 7. klasse fra Kirstinebjergskolen Afdeling Havepladsvej indsamlet i Børnehjælpsdagens projekt 'Ungdomsværn', der støtter anbragte børn og unge i Danmark.
Klassen har hen over efteråret dystet mod 27 andre skoleklasser fra hele landet om at skabe den bedste fundraisingkampagne til fordel for det velgørende formål.
Fredericia-eleverne har nået deres flotte indsamlingsresultat gennem lokale events, som de selv har planlagt. Dertil har de solgt 127 muleposer til en 50'er stykket.
'Ungdomsværn', der er støttet af Danske Bank, har været integreret i skoleundervisningen og har dermed bidraget til de traditionelle fag, for eksempel matematik.
Som et led i kampagnearbejdet har eleverne lagt budgetter, lavet regnskaber og fået praktisk erfaring med projekt- samt økonomistyring.
Den klasse, der har indsamlet flest penge – i alt 30.045 kroner – er 7.C. fra Kornmod Realskole i Silkeborg.
I følge Ankestyrelsens seneste tal er cirka 11.600 børn og unge mellem nul og 17 år anbragt uden for hjemmet i Danmark. Børnene bor enten i plejefamilier, børnehjem eller lignende.
Børnehjælpsdagen har fokus på at inddrage børn og unge fra traditionelle familier i at hjælpe de anbragte børn.